Gå til indhold
Vores forpligtelser

Bidrager YouTube til radikalisering?

Vi arbejder hårdt på at beskytte brugere mod ekstremistisk indhold. Vi adresserer ekstremistisk indhold ved at fjerne videoer, der overtræder vores politik vedrørende hadefulde ytringer og politik vedrørende voldelige kriminelle organisationer. Vores anbefalingssystemer begrænser i stor stil rækkevidden af indhold på grænsen af det tilladte og misinformation, der lægger sig tæt op ad politikkernes grænser uden at overskride dem.

Reducering af ekstremistisk indhold

Hvilke politikker adresserer ekstremistisk indhold?

Alt indhold, som tilskynder til vold eller opfordrer til had mod bestemte grupper af mennesker, går imod vores politik vedrørende hadefulde ytringer. Derudover er indhold, der promoverer eller forherliger terrorisme imod vores politik vedrørende voldelige og kriminelle organisationer. Vi fjerner dette indhold, når det rapporteres til os.

Hvordan forholder YouTube sig til indhold, der ikke overskrider politikker, men stadig kan opfattes som skadeligt?

Nogle gange er der indhold, der lægger sig tæt op ad politikkernes grænser uden at overskride dem. Det kalder vi indhold på grænsen af det tilladte. Vores anbefalingssystemer hjælper med at mindske spredning af indhold på grænsen af det tilladte, og derfor har vi set et fald på mere end 70 % i visningstiden for dette indhold fra ikke-abonnerede anbefalinger i USA.

Hvad gør YouTube for at tackle indhold, der promoverer voldelig ekstremisme og terrorisme?

Indhold, der promoverer eller forherliger terrorisme og andre voldelige og kriminelle organisationer er ikke tilladt på YouTube. YouTube har automatiserede systemer, der hjælper med at registrere indhold, som muligvis overtræder vores politikker, herunder vores politik vedrørende voldelige og kriminelle organisationer. Når potentielt problematisk indhold er identificeret, afgør en manuel gennemgang, hvorvidt det overtræder vores politikker. Hvis det er tilfældet, fjernes indholdet og bruges til at træne vores maskiner for at sikre bedre behandling i fremtiden. Maskinlæring hjælper os nu med at fjerne ekstremistisk indhold, inden det bliver set af et bredt publikum. Mellem oktober og december 2019 blev omkring 90 % af de uploadede videoer, der blev fjernet for at overskride vores politik vedrørende voldelig ekstremisme, taget ned før de fik 10 visninger.

YouTube-fællesskabet hjælper os også med at opdage dette indhold. Under hver video har brugerne mulighed for at vælge "Opfordrer til terrorisme", når de rapporterer indhold. Vi samarbejder også med eksperter i voldelig ekstremisme via vores Trusted Flagger-program. Teams evaluerer rapporteringer døgnet rundt alle ugens dage.

Vi er også et af de stiftende medlemmer af Global Internet Forum to Counter Terrorisme (GIFCT), hvor vi samarbejder med andre teknologivirksomheder for at holde terrorindhold væk fra nettet, og samtidig tilbyder vi træning og andre ressourcer til mindre virksomheder, der står over for lignende udfordringer.