Gå til indhold
Vores forpligtelser

Hvordan beskytter YouTube brugernes personlige oplysninger?

Hos YouTube og Google er vi opmærksomme på, at når du bruger vores tjenester, så betror du os dine oplysninger. Det er et stort ansvar, og vi arbejder hårdt på at beskytte dine oplysninger og give dig kontrol over dem. Eksempelvis er Googles privatlivspolitik udviklet for at skabe gennemsigtighed, så du kan se, hvilke oplysninger vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvordan du kan administrere dine oplysninger. Dine data på YouTube er et effektivt og letanvendeligt værktøj, der er udviklet for at give dig kontrol over de privatlivsindstillinger, der er de rette for dig, og giver dig samtidig oplysninger om, hvilke data vi indsamler og bruger på alle vores tjenester.

Beskyttelse af brugerdata

Videresælger YouTube data om seerne?

Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til nogen andre. Vi anvender de oplysninger, vi indsamler, til at tilpasse vores tjenester til dig, blandt andet så vi kan give dig anbefalinger, tilpassede søgeresultater og vise annoncer, som er relevante for dig. Disse annoncer er med til at finansiere vores tjenester, men dine personlige oplysninger er ikke til salg. YouTube har længe leveret effektive og relevante privatlivsindstillinger såsom Dine data på YouTube, der gør det nemmere for dig at vide og styre, hvilke data der gemmes, og hvordan de bruges på YouTube og Google.

Formålet med YouTubes retningslinjer for privatliv er at beskytte brugernes personlige oplysninger og tryghedsfølelse og på samme tid tage hensyn til offentlig interesse og nyhedsværdi. Vi tager beskyttelsen af vores brugere alvorligt, når vi behandler potentielle problemer med beskyttelse af personlige oplysninger, og disse retningslinjer gælder for alle brugere over hele verden. Det betyder, at selvom en video ikke overtræder dit lands lovgivning om personlige oplysninger, kan den stadig overtræde YouTubes retningslinjer for privatliv.