Vores politikker

YouTubes mission er at give alle mulighed for at udtrykke sig og vise dem verden – og åbenhed og ytringsfrihed er omdrejningspunktet for dette. Vores platform er et sted, hvor vi opfordrer til en bred vifte af perspektiver, og vi er ikke bange for uenighed og debat.

Sådan fungerer retningslinjerne for fællesskabet og retningslinjerne for annoncørvenligt indhold

Vores politikker hjælper os med at opretholde en ansvarlig virksomhed, som seerne, youtuberne og annoncørerne kan have tillid til, så de fortsat kan trives på YouTube.

Som med alle andre systemer kan vi sommetider begå fejl. Derfor er appeller en vigtig del af vores processer. Youtubere får besked, når deres videoer fjernes på grund af politikovertrædelser, eller når de risikerer at blive suspenderet fra YPP, og de kan appellere, hvis de er uenige med vores afgørelse.

Vores retningslinjer for fællesskabet og retningslinjer for annoncørvenligt indhold gør det muligt for os at finde den rette balance.

Retningslinjer for fællesskabet

Indhold, der overtræder vores retningslinjer for fællesskabet, rapporteres ved hjælp af en kombination af automatisk registrering og menneskelig rapportering – det meste registreres automatisk – og vi gør meget for at sikre, at indhold, der overtræder vores retningslinjer, ikke bliver set af mange – eller slet ikke bliver set – før det bliver fjernet.

Der kan gøres undtagelser, når indhold har en tydelig oplysende, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk (EDSA) kontekst.


Retningslinjer for annoncørvenligt indhold

Brands sætter deres lid til, at vi beskytter deres virksomhedsinteresser, når de annoncerer på YouTube.

For at understøtte dette har vi et sæt retningslinjer for annoncørvenligt indhold, som youtubere i YouTubes partnerprogram (YPP) skal følge for at få vist annoncer på deres kanalindhold og tjene en andel af indtægten.


Sådan støtter vi youtubere

Siden 2007 har vi udbetalt penge til kvalificerede youtubere hver måned via vores indtægtsdelingsmodel, YouTubes partnerprogram.

Youtubere kan kvalificere sig til YPP ved at opfylde en højere standard for, hvad de deler på YouTube. Youtubere skal overholde YouTubes politikker for indtægtsgenerering, og vi gennemgår hver ansøgers kanal, før vi optager dem i YPP. Vi deaktiverer også indtægtsgenerering for videoer, der overtræder vores retningslinjer for annoncørvenligt indhold, og suspenderer youtubere fra YPP ved gentagne overtrædelser. Med denne model har youtubere et langsigtet incitament til at bidrage til YouTubes sikkerhed og følge vores politikker.

Sådan støtter vi youtubere
Vi giver også youtubere en række værktøjer til at administrere deres indhold og fællesskaber:
Administrer oplevelser

Retningslinjer for kanaler hjælper youtubere med at definere, hvilke samtaler de gerne vil have på deres kanal.

Youtubere kan tilbageholde potentielt upassende kommentarer til gennemgang, skjule bestemte personer, blokere ord, tildele moderatorrettigheder og meget mere.


Sådan angiver du retningslinjer for din kanal
Kanaladministration

Vi tilbyder youtubere en række produkter, der hjælper dem med at tage stilling til, hvordan de vil administrere deres kanaler.


Sådan administrerer du opslag og kommentarer
Ressourcer til privatlivsbeskyttelse og sikkerhed

Vi tager youtuberes privatlivsbeskyttelse og sikkerhed meget alvorligt, og vi stiller en række værktøjer og ressourcer til rådighed for at hjælpe dem.


Sådan bruger du værktøjerne til privatlivsbeskyttelse og sikkerhed

Sådan samarbejder YouTube med brancheeksperter om at bekæmpe misbrug

Indhold, der har til formål at prise, promovere eller hjælpe voldelige ekstremistiske eller kriminelle organisationer, er ikke tilladt på YouTube. Vores afgørelse af, hvad der udgør kriminelle organisationer eller terrororganisationer, afhænger af mange faktorer, bl.a. klassificeringer fra visse statslige og internationale organisationer.

Vi er også et af de stiftende medlemmer af Global Internet Forum to Counter Terrorism (GIFCT), hvor vi samarbejder med andre teknologivirksomheder om at holde terrorrelateret indhold væk fra nettet, og samtidig tilbyder vi træning og andre ressourcer til mindre virksomheder, der står over for lignende udfordringer.

Udforsk mere

Nye værktøjer til beskyttelse af youtubere og kunstnere
Sådan hjælper vi youtubere med at oplyse om ændret eller syntetisk indhold
Vi tester nye metoder til at give seerne mere kontekst og flere oplysninger om videoer