Gå til indhold
Produktfunktioner

Livestreaming og premierer på YouTube

YouTube Live

Hver dag besøger folk fra hele verden YouTube for at opleve verdens største kulturelle øjeblikke. Uanset om det er et velgørenhedsarrangement, en tale eller et pressemøde om breaking news, gør YouTube Live og Premiere det muligt for youtubere at samle seerne i realtid for at lære, diskutere og danne nye sociale fællesskaber.

YouTube Live er en nem måde for youtubere at nå ud til deres fællesskab i realtid. Uanset om du streamer en begivenhed, underviser et hold eller afholder en workshop, har YouTube værktøjer, der kan hjælpe dig med at håndtere dine livestreams og interagere med seerne i realtid.

Youtubere kan livestreame på YouTube via webcam, mobil og koderbaseret streaming. Webcam og mobil anses som gode muligheder for begyndere og gør det muligt for youtubere at gå live hurtigt. Koderbaseret streaming er ideelt til mere avancerede livestreams som ved deling af youtuberens skærm eller udsendelse af gameplay, brug af ekstern lyd-/videohardware og håndtering af en avanceret livestreamproduktion (med flere kameraer og mikrofoner).

Du kan få en detaljeret vejledning ved at downloade håndbogen for digitale begivenheder på dit sprog.

Premiere gør det muligt for youtubere og deres publikum at se og opleve en ny video sammen – ligesom ved en premiere på en film eller tv-serie. Med Premiere kan youtubere planlægge, hvornår en video skal uploades, og oprette en offentlig afspilningsside, som kan deles forud for premieren.

Premierer: Når en premiere er planlagt, bliver der oprettet en afspilningsside, der er offentlig og kan deles. Det giver youtubere, kunstnere og udgivere og deres seere mulighed for at se og opleve nye videoer sammen.

Moderering af en livechat gør vores YouTube-fællesskab rarere og sundere at være en del af. YouTube har modereringsværktøjer til livechat, som kan hjælpe med at undgå chikane, så alle kan føle sig trygge. Nogle af disse værktøjer inkluderer tildeling af moderatorer, liste over blokerede ord, tilbageholdelse af upassende chats til gennemgang, langsom tilstand og deaktivering af livechat. Før du starter en livestream eller udgiver din første premierevideo på YouTube, opfordrer vi alle til at sætte sig ind i vores modereringsværktøjer og retningslinjer for fællesskabet for at gøre livechatten til et positivt sted at være.

Hvis youtubere vil tjene penge på deres livestreams eller premierevideoer, skal deres kanal være en del af YouTubes partnerprogram (YPP). Youtubere har flere måder at tjene penge på gennem livestreams og premierer: Annoncer, Super Chat, Super Stickers og kanalmedlemskaber.

*Tilgængeligheden af denne funktion varierer fra land til land, og vi arbejder på at udvide til flere lande.

Vores destinationsside YouTube Live er stedet, hvor seere altid kan finde de mest interessante live-events på YouTube. Seere kan også abonnere på deres foretrukne YouTube-livestreamingkanaler for at få besked om kommende livestreams og premierer.

Opdag YouTube Live: Live-destinationen giver seerne adgang til livestreams i nogle populære indholdskategorier som f.eks. Gaming, Musik, Mode og skønhed, Læring og meget mere – samlet på ét sted.